Hos os er det eneste skræddersyede vores jakkesæt 

Hos os er det eneste skræddersyede vores jakkesæt

Hos Indicator forsøger vi at være alt det, du ikke forbinder med et typisk konsulenthus. Du får hverken stive skræddersyede jakkesæt, lukkede processer eller kancellisprog. Dét, du får hos os er skræddersyede løsninger tilpasset dine behov. Du tilbydes en transparent proces, hvor vi sammen aftaler målsætninger og succesparametre for vores arbejde. Vi taler med dig og ikke ned til dig. Hos os møder du ikke som det første en ”smart i en fart” sælgertype, som ved det første møde, er mere fokuseret på mersalg end dine behov. Hos os er kunden i centrum i alt hvad vi gør.

Selvom vi har fokus på den gode kunderelation, så er vi ikke bange for at kalde en spade for en spade. Vi udfordrer på en konstruktiv måde direktøren, hvis vi mener, det er nødvendigt. Vi går gerne den ekstra mil, for at gøre det, som er bedst for din virksomhed.  Vi tør tage chancer og gøre det usædvanlige, således at din virksomhed fuldt ud udnytter sit potentiale.

Kommer du på vores kontor, vil du opdage, at humøret og gejsten altid er i top. Hos Indicator er der højt til loftet. Det skyldes til dels, at vi ikke er så høje, men mest af alt, at vores ledelsesstruktur er flad og at omgangstonen er meget uformel. Derfor er der hos os ikke langt fra medarbejdernes gode ideer til konkrete tiltag.

skræddersyede løsninger

Vores team

Jesper Storm Hansen

Data & rapportering


Data & Rapportering

Dataekvilibrist med øje for det visuelle. Mere end 10 års erfaring i at implementere datastrukturer samt opsætte rapportering på baggrund af data. Skaber lettilgængelige værkstøjer for virksomheder i henhold til præstationsmålinger. Jesper identificerer og målsætter KPI’er i organisationer; dette gælder KPI’er på det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Løsningerne er altid fleksible og individuelle.

Når Jesper ikke er på arbejde, er Jesper først og fremmest et familiemenneske. Jesper har 4 børn, som han gerne vil være så stor en del af som muligt. I Jespers sparsomme fritid, er han glad for at spille musik og giver den gerne som lejrbålsguitarist, når chancen byder sig. Han er også lidt af en gør-det-selv mand og har altid et par projekter eller tre igang.

Har arbejdet for bl.a. LEGO, VELUX samt Nordjyske Medier.

JS@indicator.dk

Lars Ringgaard Christensen

Analyse & kundeindsigt


Analyse og Kundeindsigt

Analytisk stærk økonom, med en solid teoretisk værktøjskasse, der dog evner at frigøre sig fra teoretiske dogmer og være nytænkende. Lars mestrer at analysere og forstå en problemstilling, så den kan forklares og vigtigst af alt handles på. Desuden har Lars en stor interesse for psykologi samt sociologi, og tilstræber at kombinere elementer fra kognitionspsykologi & adfærdsdesign med kvantitative og kvalitative metoder.

Når Lars ikke er på arbejde, vil du muligvis kunne finde ham på tennisbanen eller som tilskuer til et cykelløb. Og hvis du ikke kan finde ham, er det sandsynligvis fordi han forsøger at slippe ud af et Escape Room. Lars har desuden en stor passion for at rejse rundt og opleve verden, og han har bl.a. gang i et mikrofinansieringsprojekt i Zambia.

Har arbejdet for bl.a. TDC, VELUX samt Skatteministeriet.

LRC@indicator.dk

Mille Torbøl Rohde

Kommunikation & design


Kommunikation & Design

Ekspertise i kommunikation, interaktion og design ved virksomheder med en mission og passion. Rådgivning omkring virksomhedens storytelling og visuelle identitet samt en relevant brugerinddragelse. Stor erfaring i arbejdet med organisationer og events i opstartsfasen, hvor fokus er på innovative og nytænkende løsninger. Dynamisk formidler. Forretningsmæssig forståelse, og nørd under overfladen.

Når Mille ikke er på arbejde, vil du med stor sandsynlighed kunne finde hende i et plantecenter eller en farvehandel. Hun holder nemlig umådelig meget af både stauder samt at nørde i farvekoder til hjemmets vægge. Mille har desuden ikke siddet på en cykel siden hun var barn. Til gengæld har hun boet i Honolulu på Hawaii.

Har arbejdet for bl.a. Gyldendal og Coloplast.

MR@indicator.dk

Van Hoang Nguyen

Marketing & formidling


Data & Rapportering

Van er en teknisk stærk cand.merc.iec studerende fra Aarhus BSS med stor interesse for Business Intelligence. Van har en diversificeret profil med foden i økonomi, finans, og IT området, og han har bl.a. erfaring med en række dataanalyse- og grafisk design softwaresystemer. Med fokus på personlig- og faglig udvikling, er han ikke bange for nye udfordringer.

Van har tidligere har studeret et semester i Sydkorea og kan godt lide at rejse. Derudover er Van en konkurrenceminded gamer, og har været blandt Europas bedste spillere i ”Teamfigh Tactics”.

Nicoline Blok

Marketing & formidling


Kommunikation & Branding

Engageret kommunikatør med fokus på strategisk kommunikation og sans for detaljen. Skaber synlighed og online tilstedeværelse i form af både tekstproduktion og visuel branding.

Nicoline har erfaring indenfor branding på sociale medier og modtagerorienteret kommunikation. En energisk, kreativ sjæl og en sprognørd. I sin fritid dyrker Nicoline bl.a. yoga og bruger en del tid på at male.

NB@indicator.dk

Frederik Mark

Design og video


Design & video

Frederik studerer digital konceptudvikling på Aarhus Erhvervsakademi, og har en uddannelse i Multimediedesign. Design Thinking og agile frameworks er essentielle værktøjer, som Frederik bruger i arbejdsprocessen med design og udvikling af nye koncepter. Frederik har specialiseret sig i video og animation, da han godt kan lide at se værker komme til live.

Frederik er stor tilhænger af at rejse, opleve forskellige kulturer og møde nye mennesker. Derudover bruger han sin fritid på at spille guitar, tage til koncerter, samt spille strategiske computerspil såsom Dota2.

Marie Øllgaard

Marketing & formidling


Kommunikation & Branding

Strategisk og entusiastisk kommunikatør med fokus på linket mellem det tekstuelle og visuelle. Skaber relevant og fængende content med særlig interesse for identitetsbranding og vinkling af dette.

Erfaring med, blandt andet, branding på sociale medier og billede redigering.

Smilende, udadvendt og idérig sjæl. I sin fritid finder man Marie ved strikkepindene og garnet, ude på en løbetur eller i en dramatisk duel på tennisbanen.

ML@indicator.dk

Ledige jobs

Marketing & formidling


Ledige jobs

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@indicator.dk