Kreativt multitalent med mod på opgaver med stor eksponering


Stillingen er blevet besat!

Indicator er en lille konsulentvirksomhed i vækst, der har en meget bred portefølje af kunder. Det afspejler sig også i opgaverne, som er meget forskelligartede. Vi bruger ikke penge på annoncering, men satser på at skabe rigtig stærke kunderelationer ved at levere originale løsninger og sørge for, at give det ypperste for vores kunder. Følgende tre punkter kendetegner vores arbejdsproces:

  • Vi har et diversificeret team med et stærkt samarbejde – det betyder en bred involvering i projekterne
  • Vi bryder os ikke om skabeloner, men går derimod efter at levere kreative og originale løsninger
  • Vi har en analytisk indfaldsvinkel til stort set alle opgaver


Hvem leder vi efter?

Som følge af flere kunder, har vi brug for en kreativ profil, med øje for det visuelle, som kan gå ind og styrke vores i forvejen stærke team. Du vil få ansvaret for flere projekter, der har det til fælles, at vi ønsker en skarp og ensrettet formidling af budskaber. Vi forestiller os, at du mestrer følgende:

  • En god forståelse for hvad der fungerer på de sociale medier
  • I stand til at producere korte fortællinger gennem animationer/explainers eksempelvis i AE
  • Superbruger i følgende Adobe-værktøjer: InDesign, Illustrator, Photoshop, PremierePro, AfterEffects, Lightroom
  • Kan udvikle brugervenlige hjemmesider, samt indsigt i analyseværktøjer til optimering heraf

Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med facilitering af idégenereringsprocesser.

Vi har brug for en profil med masser af gåpåmod, og som har en positiv og løsningsorienteret tilgang til arbejdet. Humor og godt humør er noget, som vi prioriterer højt på kontoret. Førstnævnte skal vi nok arbejde på, hvis der er optimeringspotentiale, hvad det angår 😊


Det vil vi gerne tilbyde dig

Du bliver en del af et team, hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling. Så du har i høj grad mulighed for at sætte dit fingeraftryk på såvel vores kunder som Indicator. Herudover kan vi tilbyde:

  • Stor fleksibilitet ift. arbejdstider. Stillingen kan ende på 25/30/37 timer alt afhængig af dine præferencer.
  • Du kan designe din arbejdsdag, som du finder den mest hensigtsmæssig – vi opererer ikke med faste arbejdstider. Og ift. løsning af opgaverne, hiver vi ingen skabelon ned over dig.
  • Fokus på udvikling af dine kompetencer – vi laver sammen en udviklingsplan.
  • Løn som matcher dine kvalifikationer og erfaring.


Søg før din nabo

Send din ansøgning samt portfolie senest d. 22/12-2020 til job@indicator.dk

Har du spørgsmål omkring stillingen er du velkommen til at tage fat i partner Lars Ringgaard: 23 46 08 92 eller e-mail: LRC@indicator.dk

Opstart februar eller marts 2021.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvem er vi?

Læs mere her.